

Onsdag aften klokken 19.30 spiller DE ORANGE fra ODENSE GOG hjemme i Odense Idrætshal, når SønderjyskE kommer på besøg.
Modstanderen fra SønderjyskE har spillet to kampe i turneringen. Den første var imod SK Aarhus på udebane, hvor sønderjyderne tabte med to mål efter en kamp, hvor SønderjyskE havde rigtig godt fat i sidste års nummer fire. I deres anden kamp mødte sønderjyderne Team Esbjerg på hjemmebane og her vandt gæsterne fra Esbjerg med 25-17.
SønderjyskE har op til denne sæson hentet Stine Svangård i KIF Vejen og Pernille Frost Andersen i Silkeborg Voel. På afgangssiden har sønderjyderne måtte sige farvel til Krizstina Hajdu Lindhardt, som er stoppet, højre backen Alena Poleskova, samt Sabrine Klinge Schmidt og Pernille Vaaben. Til gengæld er fløjspilleren Christina Aalling tilbage efter en lang skade. SønderjyskE råder bl.a. over spillere som Thea Keller Roesbjerg, Maria Krøyer og Orsolya Kurucz.
ODENSE GOG var i lørdags i Ålborg, hvor fynboerne vandt over Aalborg DH med 23-21 efter en spændende afslutning, hvor DE ORANGE var skarpest. Dermed kunne truppen sætte deres første to point på kontoen efter de første to kampe.
Assistent træner Flemming "Tuborg" Larsen udtaler før kampen "Vi ser frem til kampen efter to point ude imod Aalborg DH" Siger assistenttræneren og fortsætter "Vi går ydmyg til opgaven og tror vi har en god chance, hvis vi yder det, der skal til"
Kom i Odense Idrætshal onsdag den 16. september 2009 klokken 19.30 og støt pigerne fra ODENSE GOG.
HUSK: Du kan købe dine billetter på www.odensegogbilletten.dk

Holdet klar til sæsonens anden hjemmekamp
Foto: Torben Andresen